Som Black Friday og julen nærmer sig, fyldes vores mailbokse med gode råd og anbefalinger til, hvordan man gør sin butik klar til presset - og så skal vi da heller ikke gøre os for gode til at synge om en af vores kæpheste.

For hvad nytter al besværet og de mange ressourcer hvis “worst case scenariet” opstår? Ligger der en plan B klar i skuffen, hvis betalingsleverandøren får driftsproblemer?

Mange forretninger har diskuteret begrebet redundans. Måske I ligefrem endda har implementeret et redundant setup i form af flere webservere, flere databaseservere, ja flere af “alting”. Men ligemeget hjælper det jo, hvis selve betalingsdelen er nede.

Backup betalingsleverandør

Vores erfaring er, at det er ganske få butikker, der har en backup betalingsleverandør.

Selvom alle betalingsleverandører gør sit optimale, er det med betalinger - som med alle andre online systemer - umuligt at garantere 100% oppetid.

Vores anbefaling er derfor altid at man i betalingsdelen, som i resten af ens butik, sørger for redundans. QuickPay kan være den primære løsning eller blot backup - det vigtigste for jer, er at I har to løsninger, der kan skiftes mellem, hvis uheldet skulle være ude.

Hos QuickPay er oppetid og stabilitet 2 af vores vigtigste prioriteter, og vores platform er fra bunden designet til at kunne håndtere enkeltdage med ekstraordinært mange betalinger som fx Black Friday.

Man risikerer intet ved at have en backupleverandør, og kostprisen for denne sikkerhed er tæt på ubetydelig. QuickPays prismodel gør, at man kun betaler når man anvender den - dvs. sender transaktioner igennem. Populært sagt: no cure - no pay.

Samme princip gælder for indløsningsdelen, hvor man med fordel kan have en backup aftale med en indløser, der ikke har løbende abonnementsomkostninger.

Lyder det som noget I burde kigge nærmere på, og er I ikke allerede QuickPay kunder, kan I oprette jer gratis på https://quickpay.net/signup eller skrive til os på support@quickpay.net og få en snak om jeres setup.


Bruger I ikke QuickPay?

Opret en konto i dag - det er gratis at teste