3-D Secure

3-D Secure er en fællesbetegnelse for en gruppe systemer, der øger sikkerheden i købsprocessen.

I de fleste tilfælde vil 3-D Secure være kendt som et ekstra step, hvor kortholder skal indtaste en kode modtaget på sin mobiltelefon i forbindelse med købet.

Teknologien 3-D Secure markedsføres bl.a. under navnene Mastercard SecureCode, Verified by Visa og Secured by Nets til hhv. Mastercard, Visa og Dankort.

3-D Secure fungerer som en ekstra sikkerhed for merchant, der i højere grad kan sikre, at køberen også reelt er kortholder. I visse tilfælde sker der også et liability shift/risikooverdragelse, hvor ansvaret skifter til kortholder ved eventuelle chargebacks.

Det kræver ikke ekstraaftaler med hverken QuickPay eller indløser at tilbyde 3-D Secure.

Flowdiagram

Betaling uden 3-D Secure

flow

Betaling med 3-D Secure

flow3d

Opsætning af 3-D Secure

3-D Secure kan aktiveres på to måder

  1. Payment methods

    Med payment methods sættes alle betalinger til at gå gennem 3-D Secure, og kan sættes gennem indstillinger i jeres integration (fx modulindstillinger eller direkte i kode) eller gennem Default payment methods i QuickPay Manager.

  2. Fraud filter

    Med fraud filter er det muligt at opsætte regler, der definerer hvornår en betaling skal gennem 3-D Secure. Dette opsættes i QuickPay Manageren.

Payment methods

Payment methods styrer hvilke betalingsmetoder man kan modtage i betalingsvinduet.

Ved at sætte “3d” foran betalingsmetoden sendes alle betalinger automatisk gennem 3-D Secure. Ønsker man at alle kort skal bruge 3-D Secure vil man derfor skrive

"payment_methods" = "3d-creditcard"

Shopsystem

I de fleste shopsystemer vil det i indstillingerne til QuickPays modul være muligt at specificere payment_methods.

Default payment methods

Er det ikke muligt at indstille payment methods direkte i sit modul, kan man istedet sætte en standard værdi, der bruges hvis ikke andet specificeres ved oprettelse af betalingen.

Dette gøres i QuickPay Manageren, under Settings > Integration

Fraud filter

Med Fraud filter er det muligt at opsætte et regelsæt, der hvis opfyldt sender betalingen gennem 3-D Secure.

Dette gøres ved at vælge Tving 3-D Secure under Handlinger

3-D Secure Status

Som udgangspunkt kræver 3-D Secure at kortholder bekræfte sin identitet, fx ved at indtaste en modtaget kode over SMS. Dette er dog ikke altid tilfældet.

Hvis kortudsteder (dvs. kortholders bank) ikke understøtter 3-D Secure, kan betalingen stadig blive godkendt uden at kortholder reelt har bekræftet sin identitet. I de fleste tilfælde vil dette også inkludere et liability-shift, hvor ansvaret så istedet påfalder kortudsteder.

"3d_secure_status": "Y" betyder at kortholder har bekræftet sin identitet.

"3d_secure_status": "A" betyder at 3-D Secure er gennemført, dog uden at kortholder har bekræftet sin identitet.

Bemærk

MobilePay Online

Selvom der ved MobilePay Online reelt er et 2-part verifikationssysten hører dette traditionelt ikke under betegnelsen 3-D Secure.

Shopify & 3-D Secure

Bruger man Shopify og ønsker at aktivere 3-D Secure, kræver det at man bruger den integration der sender kortholder forbi QuickPays betalingsvindue.

 


Kontakt QuickPay Support
Brug for hjælp?

support@quickpay.net