Authorization

Når en betaling bliver gennemført i betalingsvinduet, så er transaktionen “Authorized”. Dette betyder, at der er foretaget en reservation på kundens kort på det aftalte beløb. Hvor lang reservationen er, afhænger af hvilken indløser man benytter. Muligheden for at hæve pengene efter reservationen er udløbet, varierer også mellem de forskellige indløsere.

Hos Clearhaus skriver de følgende på deres helpdesk:

“Er jeg sikker på at få mine penge, når jeg laver en capture inden for 179 dage?”

Svar: Din capture vil blive behandlet på normal vis og du vil få dine penge - også selvom betalingskortet er udløbet, blevet stjålet eller mistet i mellemtiden. I sjældne tilfælde har kunden skiftet bank mellem authorization og capture, og du kan derfor ikke få dine penge. Kundens bank skal dog handle i god tro og forsøge at inddrive pengene fra kunden, før de laver en chargeback.

Læs mere på helpdesk.clearhaus.com/dk/faq/

Hos Nets er det historisk set muligt at hæve pengene, så længe kortet der har foretaget transaktionen er gyldigt. Altså så længe kortet ikke er udløbet, meldt stjålet eller lign. Dog er man ikke garanteret sine penge efter reservationens udløb.

Reservation på kunders konto

Ved authorization med et debet-kort bliver auth-beløbet reserveret på kortholders konto.

Vælger kunden herefter at fortryde købet, eller det fx kun er nødvendigt at hæve en del af beløbet, vil resten stadig være reserveret.

QuickPay har desværre ikke mulighed for at ophæve reservationen, og en ‘cancel’/annullering af transaktionen ophæver dermed heller ikke reservationen.

Indløseren kan i de fleste tilfælde heller ikke ophæve en reservation, men kundens bank vil ofte være i stand til at slette hele reservationen. Det betyder dog at, hvis du kun har hævet en del af transaktionen, så kan banken normalt ikke ophæve resten.

Hvis du vil hjælpe kunden med at ophæve reservationen, skal du bruge navn på bank, kontonr., navn og kontaktinformation på kundens kontakt i banken og ordrenr. og beløb.

En reservation udløber typisk automatisk efter 30 dage.

Du kan læse lidt om reservationer på Tv2’s hjemmeside

Clearhaus

Når kunden betaler i din webshop, reserverer Clearhaus beløbet på kundens konto.

  • en reservation på et Visa kort er gældende i 30 dage (Electron dog 7 dage)

  • en reservation på et MasterCard kort, er gældende i 7 dage.

Man kan annullere en reservation senest 30 dage efter den er foretaget.


Kontakt QuickPay Support
Brug for hjælp?

support@quickpay.net

Capture

Hævning af transaktion
Capture

Refund

Refundering af transaktioner
Refund